Til dette projekt skulle vi udvikle en digital brugergrænseflade, der kan engagere unge mellem 20-25 år i en selvvalgt velgørenhedsorganisation. Vi var Team 12 – Ana, Megan, Nima og mig – og vi valgte at arbejde med ForPalestine, fordi vi alle havde lyst til at lave noget meningsfuldt og fordi det føltes aktuelt.

I gruppekontrakten blev Ana valgt som projektleder og jeg blev scrum master. Vi mødtes på skolen kl. 10-15 til daily scrum, og brugte Discord til at dele dokumenter og kommunikation.

Vi startede med at lave interessentanalyse og risikoanalyse, og fik styr på vores SCRUM-board.

Som primær research lavede vi to spørgeskemaer. Det første gav 55 svar om unges forhold til velgørenhed, men efterhånden indså vi at vi havde stillet de forkerte spørgsmål. Så vi lavede et nyt med 16 mere specifikke spørgsmål. Vi printede plakater med QR-kode og hængte op på skolen – det er det lille plakat med det palæstinensiske flag og HJÆLP TIL studieprojekt.

Som sekundær research analyserede vi en artikel fra Netavisen om hvordan SuperBrugsen motiverer unge medarbejdere gennem et pointsystem, og en forskningsartikel fra SpringerOpen om gamification. De to kilder pegede begge på det samme: synlig belønning øger engagement hos unge.

Det vi fandt ud af gennem vores research var ret konsistent: mange unge vil gerne hjælpe, men de føler ikke de har råd til at donere direkte. Og de vil gerne se konkrete beviser på hvor pengene går hen – de stoler ikke altid blindt på organisationer.

Ud fra spørgeskemaerne og research udviklede vi to personas: Amalie (22, pædagogikstuderende på UCL) og Mikkel (24, datamatiker). Begge havde lav indkomst, var aktive på sociale medier og motiveres af gamification og synlig effekt.

Ud fra det hele definerede vi hovedproblemet: Hvordan kan vi engagere unge i støtte til Palæstina gennem en digital løsning, uden økonomisk pres?

Brainstorm-fasen var faktisk meget sjov. Vi havde alt fra TikTok-kampagner til en app der donerer dine kassebon-runders – men det var idéen om en markedsplads der hele tiden kom tilbage. Vi kombinerede divergent og konvergent tænkning og landede på en digital markedsplads hvor unge kan sælge deres egne ting, og hele overskuddet doneres til ForPalestine. Vi byggede et point- og badgesystem ind i platformen, så brugerne får synlig anerkendelse for deres handlinger.

Til designprocessen lavede vi et moodboard for at få en fælles visuel retning fra start. Vi ville have noget der føltes ægte og kulturelt forankret – uden at blive for politisk eller kampagne-agtigt.

Derefter byggede vi et designsystem i Figma med farver, typografi og knapper – så vores produkt visuelt matchede ForPalestines eksisterende identitet. Vi lavede først lo-fi wireframes , og derefter hi-fi wireframes og en interaktiv prototype i Figma. Den endelige prototype kodede vi i HTML, CSS og JavaScript.

Her er fire af de centrale skærme – forside, markedsplads, kontoside og produktside – vist som hi-fi design ved siden af lo-fi wireframe, både desktop og mobil:

Da prototypen var klar lavede vi en think-aloud brugertest med tre personer. De skulle logge ind, finde et produkt og uploade deres eget – og tænke højt mens de gjorde det. De forstod konceptet og syntes pointsystemet var en god idé. To kommentarer gik igen: “Det er ikke helt tydeligt hvad pointene egentlig kan bruges til” og “Farverne kunne være lidt mere levende”. Vi nåede at justere noget af det inden vi afleverede.

Sideløbende lavede vi vores indholdsstrategi til de tre mediekanaler. Vi udviklede tre slags so-me content (Instagram og TikTok) med forskellige tones of voice – fra det legende og motiverende til det mere alvorlige og følelsesbårne. Idéen var at fange unge dér hvor de allerede er, og spille på både handlekraft og følelser.

Refleksion

Det her projekt handlede mest om Ana for mig. Da hun meldte sig ud af daily scrum og holdt op med at svare, gik der en hel uge med at vente på et svar der aldrig kom. Vi snakkede med Pernille og Thomas, og endte med (13. oktober) at fortsætte uden hende. Den uge føltes som spild af tid, og jeg lærte at det er bedre at handle hurtigt end at lade en konflikt trække ud.

Til gengæld arbejdede Nima, Megan og jeg rigtig godt sammen. Vi mødtes hjemme hos hinanden, kodede sent, og fik faktisk lavet noget vi var stolte af på den korte tid vi havde tilbage. Det er det jeg er mest glad for ved projektet.

Fagligt er jeg mest stolt af at vi turde lave vores spørgeskema helt om midtvejs, da vi indså at vi havde stillet de forkerte spørgsmål. Det krævede at vi indrømmede vi havde taget en forkert vej, men det blev et meget bedre fundament for resten.