Design Challenge

Workshoppen gik ud på at designe en hjemmeside i en branche vi selv valgte. Forberedelsen var at picke en branche (service, hobby/e-handel, håndværker, eller offentlig institution) og kigge på 5 sider – tre fra awwwards og to mindre fede vi selv fandt – og analysere tekst, farver og opsætning.

Jeg startede på en e-handelsside med tøj fra bunden i Figma. Havde svært ved at holde mig inden for grid’et og havde ikke rigtig en klar vision, så efter et stykke tid sadlede jeg om til et redesign i stedet.

Valgte Odense Studiebolig, fordi jeg selv har brugt den da jeg skulle finde bolig – og den er ret rodet at navigere i. Bygget op om en lang tabel, små billeder, meget 2010-vibe. Ville beholde deres navy + grøn så det stadig føltes som dem, men gøre det mere visuelt, scanbart og mobilvenligt.

På desktop smed jeg den lille skyline-header ud og lagde et stort billede af en faktisk studiebolig ind i toppen. Søgefeltet (lokation, bolig type, pris) ligger direkte ovenpå, så man kan søge med det samme i stedet for at lede rundt i menuen.

Tabellen med små grå rækker blev til Populære lejligheder – tre store kort med billede, m², adresse, antal værelser og månedlig leje. Lille hjerte-knap så man kan gemme dem og vende tilbage senere.

På mobilen lavede jeg filtrene som små runde knapper (Filtre, Lokation, Pris, Bolig type) i stedet for dropdowns, så de er nemmere at trykke på med tommelen. Kortene står lodret med store billeder og store knapper, så det er nemt at bruge på telefonen.

Refleksion

Det var hårdt at skulle nå en hjemmeside på én dag, og jeg endte med at starte forfra midt på dagen da min første e-handelsside ikke fungerede. Det føltes lidt som at fremlægge noget halvfærdigt, hvilket var demotiverende. Da Jesper spurgte om feedback nævnte flere af os det samme – tiden var for kort og retningslinjerne føltes vage.

Jeg prøvede at arbejde med grid, men det var svært at holde mig inden for. Det skal jeg øve mig mere på – særligt at bruge kolonner som struktur fra start i stedet for at lægge ting frit og prøve at tilpasse bagefter. Til gengæld er jeg ret tilfreds med Studiebolig-redesignet isoleret set – det føles markant mere brugbart end originalen.